At udvikle kroppen gennem musisk leg

Aldersgruppe

Børn elsker at bevæge sig. Vi er programmeret fra nyfødte til at udvikle os gennem bevægelse. Børn elsker også musik og sang. De skal helst kunne følge med i sangens handling og de emner, der kan fange småbørn, er ofte de dagligt-nære ting, som er kendte. Det kan børnene forholde sig til.
Når bevægelse, ord/historie-indhold og toner kombineres i musiske lege, har man virkeligt gode redskaber til at støtte børns almene udvikling både kropsligt, sprogligt, sansemæssigt og kreativt.
Retarderede børn, for tidligt fødte, eller børn uden dansksproglig baggrund, har især brug for støtte, men tackler man sig nænsomt og vedholdende ind på sit barn eller sin børnegruppe og leger med emner og musik på det rette niveau, kan man positivt stimulere, så det bliver af afgørende betydning for barnets hele personlige udvikling.
I musisk leg kan man hjælpe børnene til at få brugt sig selv, få bevæget sig rigtigt, blive støttet i sproglig udvikling, så ord og begreber samtidig umærkeligt forstås og indlæres, og så er man godt på vej - også til at eliminere visse dele af en social arv.
Derudover kan et tidssvarende musisk lege-repertoire som små børn kan forstå, skabe netop den ro og koncentration som tidens børn ikke altid har med hjemmefra, og som er væsentlig for en successiv udvikling.
Kort sagt: Der er altid en god grund til at lege musisk med børn. – Og samtidig må det gerne være let og fornøjeligt for de voksne.

At udvikle kroppen gennem musisk leg

Aldersgruppe

Med små børn er det de bevidste bevægelser i arme og ben der skal stimuleres til bevidst at bruges. Det grovmotoriske. Fin-motorikken, som f. eks. at bruge fingrene, får børnene træning i, når de leger med legetøj, små bolde, bløde bamsedyr o.lign.
Stimulering af bevidste bevægelser:
Vi passer på, at små børn har en kop der har svært ved at vælte, og tit har låg for at mælken ikke skal falde ud når koppen alligevel vælter, for små børn har ikke styr på deres bevægelser. I udviklingen af bevidste bevægelser, dvs. at børnene kan "give besked" ud i arme eller ben, ser man tit, at det første små børn kan, er at vinke. Hvorfor? Fordi de faktisk bliver ”trænet” hver dag f. eks. ved afsked med forældre, eller fordi en voksen eller større søskende synes at det er sjovt at lege vinke-leg med et lille barn.
Man kan stimulere bevidste bevægelser ved musikalsk ”tit borte”- leg hvor de små børn efterhånden selv kan tage hænderne op foran ansigtet og senere væk igen. Man kan lege ”gymnastik” hvor man til musik svinger armene, vinker med hænderne, svinger benene, vipper med fødderne, bøjer knæene osv. Det skal gå langsomt da børnene i begyndelsen skal nå at "give besked" ud i de lemmer der skal bruges. En ting ad gangen. Efterhånden skal de kunne få øvelse i, at bruge både arme og ben bevidst.

Hold øje
Er man, som voksen, i gang med en hel gruppe småbørn, er det ekstra vigtigt, at holde øje med alle børnene. Selv den langsomste skal med. Selv et ganske lille barn føler sig ”handicappet” hvis det er udenfor legen.

Tryghed
Små børn skal føle sig trygge, de skal først observere, så vil de siden forhåbentlig gerne være med, og prøve at bevæge det der f. eks. synges om. Er et barn meget længe om at komme i gang, kan en voksen støtte ved at hjælpe barnet med bevægelsen. Men husk. Der kan være meget hurtig og kontant afvisning, hvis barnet måske godt kan, men ikke vil. Så lad barnet være, det kommer med, når det føler sig udfordret nok.

Udfordring er alt.
Føler et barn det interessant og udfordrende at være med, så vil det også gerne. Men visse personligheder skal være helt sikre på, at de er istand til det der skal udføres, før de går i gang. Derfor varer det længere tid for nogle børn før de føler sig så trygge ved legen, at de vil deltage.
Som voksen kan man måle om et barn eller en børnegruppe synes at den foreslåede leg er udfordrende, ved at se på om børnene vil være med. Og så skal man lige skelne mellem de børn der kan men ikke vil. Og de børn der vil, men har svært ved at kunne. De musiske leges emner skal ikke være abstrakte som småbørnene skal tænke sig til. Det er godt at synge om små bløde dyr, dukker, bolde o.lign. og som børnene samtidig kan få lov at holde en tid.
Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

At udvikle kroppen gennem musisk leg

Aldersgruppe
I denne alder, skal den kropslige udvikling styrkes ved at udfordre børnene med sjove øvelser og musiske lege som passer til deres alder.
Mange børn er meget interesserede i, hvordan alle kroppens "hængsler" kan bevæges, og hvordan de i øvrigt kan bevæge deres krop. Det er stadig det grovmotoriske der hovedsageligt skal satses på, og det skal stadig være så langsomt, at alle kan være med.
Det kan være, at tempoet ikke altid er udfordrende nok for nogle børn der kropsmæssigt er veltrænede, men så kan man jo ende en leg/øvelse med at gøre bevægelserne hurtigt til slut. Derved er alle blevet tilgodeset ved først at gøre bevægelserne langsomt og til sidst hurtigt.
Leger man en musisk leg med et indhold og forløb, hvor børnene ,foruden at bruge kroppen, også skal sige/rappe, synge eller bruge andre lyde, så styrker dette både koncentrationsevnen i nuet, hukommelsen ved at skulle huske hvad der sker næst og hele historien igennem. Derudover er der jo tit et ”samarbejde” mellem børnene i aktion for, at handlingen kan gennemføres. Således styrker man alle 4 indsatsområder.

Sansemæssig stimulation og improvisation
Børns fantasi skal næres og bruges, og i denne alder elsker de at spille roller, hvor de for en tid bliver en anden end den de er. Det kan udnyttes kropsligt. HVORDAN bevæger spøgelset, monsteret, dragen, cirkushesten altså rollen sig? Kan børnene selv? Er der kropslige områder/kropslige bevægelser de burde kunne, som de ikke bevæger? Kan man finde på en leg hvor det bliver øvet/trænet?
Dertil kan de musiske historier have et indhold hvor der midt i handlingen er enklaver hvor børnene får lov at improvisere bevægelsesmæssigt gennem deres rolle.
Lad improvisationen have en bestemt ramme/længde: HVOR MEGET kan man nå at gøre på den tid en melodi-del varer ? Er der overskud til både at agere og lytte? (Hvor langt er jeg, hvornår skal jeg slutte?)
Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

At udvikle kroppen gennem musisk leg

Aldersgruppe

I denne alder, kan man fortsætte legen med kroppen. Styrke og smidiggøre den ved at udfordre børnene med sjove øvelser og musiske lege som passer til netop denne alder.
Det er stadig det grovmotoriske der hovedsageligt skal satses på, men samtidig kan man begynde at koordinere. Det vil sige flere ting/bevægelser der skal ske på en gang: Store og små bevægelser, op og ned, bevægelse med lyd/ord/sang m.v.
Det kan igen være, at tempoet ikke altid er udfordrende nok for nogle børn der kropsmæssigt er veltrænede, men så er der måske dele af legen der skal skal øves lidt roligere først, for derefter at sætte tempoet op.

Sansemæssig stimulation og improvisation
Fantasien skal stadigvæk næres og bruges, og der skal spilles roller, og laves drama hvor børnene for en tid bliver en anden end den de er. Det kan udnyttes kropsligt. HVORDAN bevæger spøgelset,monsteret, dragen, cirkushesten = rollen sig ? Kan børnene selv ? Er der kropslige områder/kropslige bevægelser de burde kunne, som de ikke bevæger? Kan man finde på en leg hvor det bliver øvet/trænet? Og kan de musiske ”historier” have et indhold hvor der midt i handlingen er tidsmæssige lommer hvor børnene får lov at improvisere bevægelsesmæssigt gennem deres rolle.
Lad improvisationen have en bestemt ramme/længde. HVOR MEGET kan man nå at gøre på den tid en melodi-del varer? Er der overskud til både at agere og lytte? (Hvor langt er jeg, hvornår skal jeg slutte?)
Kan børnene eventuelt selv digte et musisk teaterstykke ? Få hjælp til selv at lave kostumer, kulisser, persontegninger OG bevægelser? Kan der etableres et ”orkester” evt. med hjemmelavede instrumenter?
Det vigtigste er, at børnene synes at det er sjovt og givende at bevæge sig til – og med – musik.
Leger man en musisk leg med et indhold og forløb, hvor børnene foruden at bruge kroppen, også skal sige/rappe synge eller bruge andre lyde, så styrker dette både koncentrationsevnen i nuet, hukommelsen ved at skulle huske hvad der sker næst og hele historien igennem, og derudover er der jo tit et ”samarbejde” mellem børnene i aktion for, at handlingen kan gennemførtes. Således styrker man alle 4 indsatsområder.
Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

At udvikle kroppen gennem musisk leg

Aldersgruppe

For skolebarnet er der en verden i gymnastiksalen der åbner sig. Den er specialiseret og spændende. Kombinationen af musik/musisk leg og bevægelse, kan også foregå i klasseværelset.
At bruge kroppen indimellem de stillesiddende opgaver i klasseværelset, er alfa og omega for et godt bogligt resultat. Har 6-8 årige børn siddet f.eks. og passet på, ikke at male udenfor tegningens streger el. lign. koncentrerede opgaver, er det nødvendigt at man tilgodeser den lille krop, og får skabt et intermezzo med bevægelse i.
Et intermezzo skal forstås som et mellemrum mellem andre aktiviteter, f.eks. hvis man, ind imellem koncentrerede boglige opgaver i skolen, lader børnene bruge kroppen aktivt. Med et sådant intermezzo er børnene ofte kapable til, igen at koncentrere sig om stillesiddende aktiviteter.

Leg
Man kan lege at man er en vindmøllepark, hvor møllevingerne (armene)svinger rundt med musikken. Først langsomt, så hurtigere, så går musikken istå, og så går den i gang igen. Man kan hoppe som frøer (rollespil er stadig attraktivt) man kan gå og svømme som pingviner, og man kan lære sig at hoppe fra et sted til et andet på tælling dvs. IKKE for et øjeblik siden og IKKE om et øjeblik, men NU.
Selvom man kan hoppe som 3 årig, kan man først i 6 års alderen hoppe præcist på slaget i den ledsagende musik.
Forløb og længere handling passer til denne alder. Det er bare børnenes fantasi der skal næres gennem sjove emner og den voksne skal se til at børnene får brugt hele kroppen og alle led.

De voksne
Bør iagttage hvem der er kommet langt motorisk, og hvem ikke, og derefter træne på et niveau hvor den svageste kan følge med, samtidig med, at de stærkere får en mere motorisk raffineret opgave at løse.

Lydstyrke
HUSK DOG at veksle mellem mere højtlydende og mere stille musik. Spilles der højt hele tiden fra først til sidst, bliver det til larm. Musik + støj er = støj.
Lad børnene vise hvad kroppen kan/vil når der spilles højt, og når der spilles mere stille. Når musikken går op, og når den går ned.
Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

IMUK.cop.2012.